Retsplejeloven § 884
§ 884
Domfældes tiltalte, skal retten i begrundelsen for dommen angive
- 1) de omstændigheder, som anses for bevist og lægges til grund for domfældelsen,
- 2) den regel, der er overtrådt, og
- 3) straffehjemmelen.
Stk. 2.
Frifindes tiltalte, skal retten i begrundelsen angive
- 1) de omstændigheder, som er en betingelse for straf, og som anses for at mangle eller for ikke at være bevist, eller
- 2) de strafudelukkende omstændigheder, som anses for at foreligge, og
- 3) de lovbestemmelser, der er anvendt.
Stk. 3.
Dommen skal endvidere indeholde en begrundelse for et eventuelt mindretals opfattelse. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på denne begrundelse.