Retsplejeloven § 839

  1. § 839
    Inden udløbet af den frist, som anklagemyndigheden har anført på anklageskriftet, skal forsvareren til retten og til anklagemyndigheden indlevere
    1. 1) dokumenter og andre synlige bevismidler, som forsvareren agter at anvende, og
    2. 2) en fortegnelse over de beviser, som forsvareren agter at føre.
  2. Stk. 2.
    Retten kan efter anmodning forlænge fristen.
  3. Stk. 3.
    Reglerne i § 837, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse.
  4. Stk. 4.
    Hvis forsvareren vil anmode om, at bevis, som er opført i anklagemyndighedens bevisfortegnelse, tilvejebringes på anden måde, skal forsvareren skriftligt anmode retten herom inden den frist, der er anført i anklageskriftet. Forsvareren skal sende en kopi af anmodningen til anklagemyndigheden.
  5. Stk. 5.
    Reglen i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse, hvis forsvareren vil anmode om, at sagen flyttes, jf. §§ 702 eller 703.
  6. Stk. 6.
    Antager forsvareren, at sagen, således som den er anlagt, ikke kan behandles, eller at anklagemyndigheden har overset en omstændighed, som ikke vedrører beviserne i sagen, og som indebærer, at tiltalte ikke kan dømmes, bør forsvareren straks gøre anklagemyndigheden opmærksom herpå.