Retsplejeloven § 808

  1. § 808
    Der skal tilvejebringes sådanne oplysninger om sigtedes personlige forhold, som må antages at være af betydning for sagens afgørelse vedrørende straffastsættelse eller anvendelse af anden retsfølge end straf.
  2. Stk. 2.
    En nærmere undersøgelse vedrørende sigtedes personlige forhold, herunder navnlig hans tidligere og nuværende forhold i hjem, skole og arbejde samt hans legemlige og åndelige tilstand, skal i almindelighed foretages, når der kan blive spørgsmål om anvendelse af
    1. 1) betinget dom i henhold til straffelovens kapitel 7 eller 8,
    2. 2) tiltalefrafald på andre vilkår end vedtagelse af bøde og betaling af erstatning,
    3. 3) retsfølger, der træder i stedet for straf.
  3. Stk. 3.
    Justitsministeren fastsætter regler om, i hvilke sager der i øvrigt skal foretages undersøgelser af den i stk. 2 omhandlede beskaffenhed.