Retsplejeloven § 1020 h

  1. § 1020 h
    Retten beskikker en advokat for den forurettede, hvis det følger af bestemmelserne i kapitel 66 a, eller efter anmodning fra den pågældende, hvis særlige grunde taler derfor.
  2. Stk. 2.
    Er forurettede afgået ved døden, beskikker retten efter anmodning fra forurettedes nære pårørende en advokat for de pårørende, når forholdene taler derfor.
  3. Stk. 3.
    Den advokat, der er beskikket efter stk. 1 eller 2, har adgang til det materiale, der er nævnt i § 741 c, stk. 2, 2. pkt., jf. 3. pkt., uanset om der er rejst tiltale i sagen.
  4. Stk. 4.
    Bestemmelserne i kapitel 66 a finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.