Registreringsafgiftsloven § 27
§ 27
Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt
- 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
- 2) overtræder§ 3 b, stk. 4, stk. 5, 2. pkt., stk. 8, 1. pkt., og stk. 10, 1. pkt., § 9, stk. 1 og 2, § 9 a, stk. 4, § 16, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1 og 2, § 24 eller § 25, stk. 1, 3 og 5,
- 3) anvender et afgiftspligtigt køretøj, som ikke er afgiftsberigtiget, eller for hvilket der ikke er meddelt tilladelse efter bestemmelserne i § 3 a, stk. 1, 3, 4 og 10, § 3 b, stk. 1, og § 3 c, stk. 1, jf. dog § 3 b, stk. 4,
- 4) anvender et afgiftspligtigt køretøj, der er fritaget for afgift, eller hvoraf der er betalt afgift efter bestemmelserne i § 5, § 5 a, stk. 1 og 2, eller §§ 5 b eller 5 c, i strid med de betingelser, der gælder for fritagelsen eller afgiftsberigtigelsen efter den pågældende bestemmelse,
- 5) anvender et køretøj, der er afmeldt af Køretøjsregisteret efter reglerne om tilbagebetaling af afgift for ældre køretøjer i tidligere lovgivning,
- 6) her i landet anvender et afgiftspligtigt køretøj, der er afmeldt af Køretøjsregisteret, og for hvilket der er godtgjort afgift efter reglerne om godtgørelse af afgift i forbindelse med udførsel, jf. § 7 b og c.
Stk. 2.
I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3.
Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 5.
§§ 18 og 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af denne lov.