Personelloven § 9
§ 9
Forsvarsministeren kan indkalde hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, jf. § 7,
- 1) under krig eller andre ekstraordinære forhold og
- 2) i katastrofetilfælde.
Stk. 2.
Under de forhold, der er nævnt i stk. 1, har ansatte i forsvaret pligt til at forrette tjeneste og kan ikke forlange ansættelsesforholdet eller rådighedskontrakten bragt til ophør.
Stk. 3.
Ansatte, der er meddelt tjenestefrihed, eller hvis kontrakt er midlertidigt ophævet, har pligt til at forrette tjeneste under de forhold, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 4.
Ansatte, der forretter tjeneste under de forhold, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, ydes løn m.v. efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren.