Lov om social pension § 26 i

  1. § 26 i
    Ved beskæftigelse som lønmodtager optjenes anciennitet på grundlag af det antal timer med beskæftigelse, som pågældende har haft i de enkelte kalenderår, jf. stk. 3-9.
  2. Stk. 2.
    Til brug for beregningen af anciennitet i det enkelte kalenderår anvendes den årlige bidragssats for månedslønnede, som personens ATP-bidrag indbetales på baggrund af, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
  3. Stk. 3.
    Fra og med 1971 til og med 1977 optjenes 1 års anciennitet, hvis personen er fyldt 18 år og i et kalenderår har indbetalt mindst halvdelen af et fuldt årligt ATP-bidrag.
  4. Stk. 4.
    Fra og med 1978 til og med 1992 optjenes 1 års anciennitet, hvis personen er fyldt 18 år og i et kalenderår har indbetalt mindst 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, og ½ års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag.
  5. Stk. 5.
    Fra og med 1993 optjenes 1 års anciennitet, hvis personen er fyldt 18 år og i et kalenderår har indbetalt mindst 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, og ½ års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag.
  6. Stk. 6.
    Fra og med 1978 til og med 1992 optjenes 1 års anciennitet for en person fra det fyldte 16. år frem til det fyldte 18. år, hvis personen i et kalenderår har indbetalt et fuldt årligt ATP-bidrag, 2/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, og 1/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag.
  7. Stk. 7.
    Fra og med 1993 optjenes 1 års anciennitet for en person fra det fyldte 16. år frem til det fyldte 18. år, hvis personen i et kalenderår har indbetalt et fuldt årligt ATP-bidrag, 2/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, og 1/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag.
  8. Stk. 8.
    Fra det fyldte 18. år omfattes personen af stk. 3-5 eller stk. 9 for den andel af året, hvor personen har været 18 år.
  9. Stk. 9.
    Personer, der i et kalenderår ikke opfylder stk. 3-8, vil få beregnet optjeningen af anciennitet på baggrund af det ATP-bidrag, som personen har indbetalt i kalenderåret, sat i forhold til det fulde årlige ATP-bidrag for det pågældende år, som der højst kan indbetales i kalenderåret. Personer, der er fyldt 18 år, vil få den beregnede anciennitet, jf. 1. pkt., ganget med 2 i perioden fra 1971 til og med 1977, mens den beregnede anciennitet, jf. 1. pkt., fra og med 1978 vil blive ganget med 1,5.
  10. Stk. 10.
    Ansættelse i fleksjob før den 1. januar 2013 i et helt kalenderår medfører uanset det indbetalte ATP-bidrag, jf. §§ 3-7, altid 1 års anciennitet. Hvis personen alene har været ansat i fleksjobbet i en del af kalenderåret, vil ancienniteten blive beregnet på baggrund af den andel af året, som personen har været ansat i fleksjobbet ganget med 1,5.
  11. Stk. 11.
    I det år, hvor en person fylder 16 år, og i det år, hvor der er 6 eller 7 år til personens pensionsalder, jf. § 26 h, stk. 1 og 2, kan der højst optjenes anciennitet for den andel af året, personen har haft den pågældende alder.