Pensionsafkastbeskatningsloven § 36

  1. § 36
    Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2010, jf. dog stk. 3 og 4.
  2. Stk. 2.
    For de opsparingsformer, der er nævnt i § 1, stk. 1, som efter § 10, stk. 1, 3. pkt., i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), afslutter indkomståret 2009 den 30. november 2009, løber indkomståret 2010 fra den 1. december 2009 til den 31. december 2010.
  3. Stk. 3.
    Loven har virkning for pensionsberettigede med pensionsordninger i udenlandske forsikringsselskaber m.v. fra og med indkomståret 2008. For pensionsberettigede med opsparingsformer, der er nævnt i § 1, stk. 1, som efter § 10, stk. 1, 3. pkt., i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), afslutter deres indkomstår 2007 den 30. november 2007, løber indkomståret 2008 fra den 1. december 2007 til den 31. december 2008.
  4. Stk. 4.
    Lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, ophæves med virkning fra og med indkomståret 2010. § 2, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, nr. 1-3 og 7-10, og § 4 i den nævnte lov ophæves dog med virkning fra og med indkomståret 2008.
  5. Stk. 5.
    Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 28, stk. 4.
  6. Stk. 6.
    Regler fastsat i medfør af lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov. Overtrædelser straffes efter de hidtil gældende regler.