Pakkerejseloven § 6
§ 6
Arrangøren skal inden aftalens indgåelse meddele kunden aftalevilkårene samt give oplysning om bestemmelser vedrørende pas, visum, vaccinationer og lignende, som skal overholdes, for at pakkerejsen kan gennemføres. Arrangøren skal bekræfte aftalevilkårene skriftligt eller på anden egnet måde over for kunden, herunder udlevere kopi af aftalen, hvis den er indgået skriftligt.
Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1 kan fraviges i nødvendigt omfang, hvis aftalen indgås kort før pakkerejsens påbegyndelse.