Minimumsbeskatningsloven § 36

  1. § 36
    Hvis en enhed (målenheden) bliver eller ophører med at være en koncernenhed i en multinational koncern eller i en stor national koncern som følge af en overdragelse af en direkte eller indirekte ejerandel i målenheden, eller hvis målenheden bliver det ultimative moderselskab i en ny koncern i løbet af et regnskabsår (overtagelsesåret), behandles målenheden som medlem af den multinationale koncern eller den store nationale koncern i henhold til denne lov, forudsat at en del af dens aktiver, passiver, indtægter, udgifter og pengestrømme er medregnet post for post i det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab i løbet af overtagelsesåret. Den effektive skattesats og ekstraskatten for målenheden beregnes i overensstemmelse med stk. 2-8.
  2. Stk. 2.
    I løbet af overtagelsesåret indregner den multinational koncern eller den store nationale koncern kun den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab og de regulerede omfattede skatter for målenheden, som er medregnet i det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab i henhold til denne lov.
  3. Stk. 3.
    I løbet af overtagelsesåret og i hvert efterfølgende regnskabsår baseres den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab og de regulerede omfattede skatter for målenheden på den historiske bogførte værdi af dens aktiver og passiver.
  4. Stk. 4.
    I løbet af overtagelsesåret omfatter beregningen af målenhedens berettigede lønomkostninger, jf. § 30, stk. 2, kun de omkostninger, der afspejles i det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab. Beregningen af den bogførte værdi af målenhedens berettigede materielle aktiver, jf. § 30, stk. 3, reguleres i forhold til den tid, hvor målenheden indgik i den multinationale koncern eller den store nationale koncern i løbet af overtagelsesåret.
  5. Stk. 5.
    Med undtagelse af det kvalificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiv, jf. § 24, skal den overtagende multinationale koncern eller den store nationale koncern tage hensyn til en målenheds udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser, som overføres mellem multinationale koncerner eller store nationale koncerner på samme måde og i samme omfang, som hvis den overtagende multinationale koncern eller store nationale koncern kontrollerede målenheden, da disse aktiver og passiver opstod.
  6. Stk. 6.
    Målenhedens udskudte skatteforpligtelser, der tidligere har været medregnet i dens samlede reguleringsbeløb for udskudt skat, behandles som tilbageført af den afhændende multinationale koncern eller store nationale koncern i relation til § 23, stk. 6. Disse udskudte skatteforpligtelser skal for den overtagende multinationale koncern eller den store nationale koncern ved anvendelsen af § 23, stk. 6, behandles, som om de var indregnet i overtagelsesåret, idet en eventuel senere nedsættelse af omfattede skatter efter § 23, stk. 6, dog har virkning i det år, hvor beløbet efterbeskattes.
  7. Stk. 7.
    Er målenheden et moderselskab og en enhed i to eller flere multinationale koncerner i løbet af overtagelsesåret, anvender den reglen om indkomstmedregning, jf. §§ 6-9, separat på sine allokerbare andele af den ekstraskat for lavt beskattede koncernenheder, som er beregnet for hver af de multinationale koncerner.
  8. Stk. 8.
    Uanset stk. 1-7 behandles overtagelse eller afhændelse af bestemmende indflydelse over en målenhed som overtagelse eller afhændelse af aktiver og passiver, hvis den jurisdiktion, hvor målenheden er hjemmehørende, eller, hvis der er tale om en skattemæssigt transparent enhed, den jurisdiktion, hvor aktiverne befinder sig, behandler overtagelsen eller afhændelsen af den bestemmende indflydelse på samme eller tilsvarende måde som overtagelse eller afhændelse af aktiver og passiver og påligner sælgeren en omfattet skat på grundlag af differencen mellem den skattemæssige værdi og enten det vederlag, der er betalt til gengæld for den bestemmende indflydelse, eller dagsværdien af aktiverne og passiverne.