Lukkeloven § 4
§ 4
§ 2, stk. 1, gælder ikke for:
- 1) Butikker i udstillingslokaler, forlystelseshaver, dyreparker og lign.
- 2) Serviceanlæg beliggende på motorvejsnettet.
- 3) Butikker beliggende i passagerskibe, fly og tog til betjening af de rejsende.
- 4) Butikker beliggende i lufthavne, hvorved forstås butikker i samme bygning som lufthavnens egne faciliteter til betjening af de rejsende.
- 5) Butikker beliggende på lejrpladser for den tid af året, hvor lejrpladsen er åben for lejrgæster.
- 6) Butikker beliggende i jernbanestationer og rutebilstationer, hvorved forstås butikker i samme bygning som stationens egne faciliteter til betjening af de rejsende. Omsætningen må dog ikke overstige den i henhold til § 5, stk. 1, jf. stk. 8, fastsatte beløbsgrænse.
- 7) Bagerbutikker.
- 8) Byggemarkeder.
- 9) Butikker, hvis omsætning hovedsagelig stammer fra salg af udvalgsvarer, der hører til hus og have. Den enkelte butiks samlede omsætning må dog ikke overstige den fastsatte beløbsgrænse i § 5, stk. 1.
- 10) Markeder, udstillinger, messer, dyrskuer, homeparties og lign.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de i stk. 1 nævnte butikker.