Lukkeloven § 1 a
§ 1 a
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra styrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler, som er udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.Stk. 3.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.Stk. 4.
Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til forskrifter, som er udstedt i medfør af stk. 1 eller 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.