Kemikalieloven § 27
§ 27
Ministeren kan fastsætte yderligere regler end dem, der følger af §§ 24-26, for salg af stoffer og blandinger, som er omfattet af regler udstedt i medfør af § 35, for salg af biocidmidler, som skal godkendes efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter, og for salg af plantebeskyttelsesmidler, som skal godkendes efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1197/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om,
- 1) at visse nærmere angivne stoffer og blandinger, der falder ind under § 24, stk. 1, skal være undtaget fra reglerne i §§ 24-26, og
- 2) at andre stoffer og blandinger end dem, der falder ind under § 24, stk. 1, skal være omfattet af reglerne i §§ 24-26.