Køretøjsregistreringsloven §§ 8-13
§ 8
For nummerplader betales:
- 1) 1.180 kr. for et sæt nummerplader og 590 kr. for en enkelt nummerplade, jf. dog nr. 2, stk. 2, og § 9.
- 2) 110 kr. for en tredje nummerplade, der kan anvendes ved transport af gods på et registreret køretøj, når godset dækker den bageste nummerplade.
Stk. 2.
Nummerplader udleveres uden betaling efter stk. 1 til:
- 1) Køretøjer tilhørende politiet.
- 2) Køretøj tilhørende en person med handicap, som opfylder betingelserne for at få støtte til erhvervelse af køretøjet efter lov om social service.
§ 9
Ud over de beløb, der er nævnt i § 8, betales:
- 1) 8.000 kr. for retten til ønskenummerplader.
- 2) 1.300 kr. for et sæt historisk korrekte nummerplader og 650 kr. for en af disse plader.
§ 10
For benyttelsen af prøveskilte betales ud over det beløb, der skal betales efter § 8, stk. 1, årligt forud:
- 1) 1.150 kr. for et sæt prøveskilte til biler.
- 2) 190 kr. for et prøveskilt til motorcykler.
Stk. 2.
Der betales 100 kr. pr. døgn for et sæt prøvemærker til bil eller for et prøvemærke til motorcykel.
Stk. 3.
Reglerne om fritagelse for og tilbagebetaling af vægtafgift af motorkøretøjer finder tilsvarende anvendelse på betaling for prøveskilte efter stk. 1.
§ 11
For en registrering eller ændring af registrering af et køretøjs ejere eller brugere, der sker uden afmelding af køretøjet, betales 380 kr.
Stk. 2.
Der skal ikke ske betaling, hvis et køretøj omregistreres til en person med handicap, der opfylder betingelserne for at få støtte til erhvervelse af køretøjet efter lov om social service.
§ 12
For udstedelse af registreringsattest eller supplerende attest betales 100 kr. bortset fra tilfælde, hvor attesten udstedes i forbindelse med betaling for nummerplader efter § 8 eller betaling for registrering eller ændring af registrering af et køretøjs ejere eller brugere efter § 11.
Stk. 2.
For registrering af køretøjer hos told- og skatteforvaltningen ved personlig henvendelse betales:
- 1) 200 kr. for indregistrering af et køretøj med nyt registreringsnummer.
- 2) 100 kr. for omregistrering af et køretøj uden tildeling af nyt registreringsnummer.
- 3) 60 kr. for afmelding af et registreret køretøj. Der betales dog ikke for en afmelding, der sker, som følge af at et køretøjs nummerplader afleveres af politiet.
§ 13
For behandling af ansøgning om bevis for ret til kørsel på færdselslovens område med et køretøj, der er registreret i et andet land, betales 400 kr.