Gældsinddrivelsesloven § 10
§ 10
Fordringer omfattet af denne lov kan med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger inddrives ved lønindeholdelse, medmindre andet følger af bilag 1.
Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om, at der skal ske indeholdelse i skatteyderens beregnede eller godskrevne A-indkomst af, hvad der er nødvendigt til betaling af fordringer med påløbne renter, gebyrer, tillæg og andre omkostninger, hvor betalingsfristen er overskredet. Restanceinddrivelsesmyndigheden er i begrundelsen for afgørelsen om lønindeholdelse alene forpligtet til at henvise til, at fordringen er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Der kan dog ikke ske indeholdelse i indkomst, som er valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E. Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om lønindeholdelse registreres i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem.
Stk. 3.
Indeholdelse efter stk. 1 kan foretages, selv om udbetalingen eller godskrivningen af A-indkomst også er genstand for indeholdelse af skat efter kildeskattelovens §§ 46 og 49. Indeholdelsen sker med et beløb, der beregnes ud fra skyldnerens betalingsevne. Betalingsevnen kan fastsættes ud fra indkomstens størrelse. Restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætter den procentdel (indeholdelsesprocenten), der ved anvendelse på skyldnerens beregnede eller godskrevne A-indkomst vil føre til indeholdelse af det i 2. pkt. nævnte beløb. Indeholdelsesprocenten meddeles til told- og skatteforvaltningen og indgår i indeholdelsesprocenten efter kildeskattelovens § 48, stk. 5. Ved afgørelse om indeholdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Ved fastsættelsen af indeholdelsesprocenten kan den samlede indeholdelsesprocent efter kildeskattelovens § 48, stk. 5, ikke overstige 100.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder uanset bestemmelser i den øvrige lovgivning også anvendelse på kommunale og statslige tjenestemænds lønninger m.v.
Stk. 5.
En fordring omfattet af afgørelsen om lønindeholdelse dækkes med sin på dækningstidspunktet registrerede størrelse, selv om fordringen, efter at afgørelsen blev truffet, er blevet op- eller nedskrevet. Forudsætter en opskrivning af fordringen, at en opskrivningsfordring overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, skal restanceinddrivelsesmyndigheden dog træffe en særskilt afgørelse om, at afgørelsen om lønindeholdelse tillige skal omfatte opskrivningsfordringen, der herefter dækkes efter de om opskrivningsfordringer gældende regler.
Stk. 6.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan beslutte, at lønindeholdelse skal ske efter dette stykke. Ved lønindeholdelse efter dette stykke dækkes en fordring med rentemæssig virkning fra og med den dag, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden træffer beslutning om dækning, men restanceinddrivelsesmyndigheden yder skyldneren en rentegodtgørelse bestående af renter efter § 5, stk. 1, beregnet af det lønindeholdte beløb fra og med dagen for betalingen, jf. § 4, stk. 4, 2. pkt., til og med dagen for restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om anvendelse af beløbet til dækning. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af skyldnerens skattepligtige indkomst. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om rentegodtgørelsen og kan herunder bestemme, at rentegodtgørelse ikke ydes, hvis rentegodtgørelsen ikke overskrider en nærmere fastsat bagatelgrænse.
Stk. 7.
Beslutter restanceinddrivelsesmyndigheden, at der hos skyldneren skal ske lønindeholdelse efter stk. 6, og foretages der i forvejen hos skyldneren lønindeholdelse, der ikke sker efter stk. 6, træffer restanceinddrivelsesmyndigheden afgørelse om, at denne lønindeholdelse ophører, og at der i stedet skal ske lønindeholdelse efter stk. 6. Beslutter restanceinddrivelsesmyndigheden, at der hos skyldneren skal ske lønindeholdelse, der ikke sker efter stk. 6, og foretages der i forvejen lønindeholdelse efter stk. 6, træffer restanceinddrivelsesmyndigheden afgørelse om, at denne lønindeholdelse ophører, og at der i stedet skal ske lønindeholdelse, der ikke sker efter stk. 6. Restanceinddrivelsesmyndigheden pålægger ikke skyldneren gebyr i forbindelse med den nye afgørelse, jf. 1. og 2. pkt. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgørelse om lønindeholdelse efter dette stykke.
Stk. 8.
Sker der lønindeholdelse efter stk. 6, og bliver en fordring, der er omfattet af afgørelsen om denne lønindeholdelse, ikkeinddrivelsesparat, efter at afgørelsen er truffet, kan fordringen springes over ved dækningen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelsen af dækningsrækkefølgen, jf. 1. pkt.
Stk. 9.
Overskydende beløb, der skyldes, at den sidste inddrivelsesparate fordring, der er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse efter stk. 6, er dækket, oversendes til restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelsessystem for offentlige udbetalinger med henblik på modregning med gæld, der er under inddrivelse og vil kunne inddrives ved lønindeholdelse, eller udbetaling. Overskydende beløb, der overføres til modtagelsessystemet for offentlige udbetalinger, jf. 1. pkt., forrentes efter § 8 b, stk. 1 og 2, dog således at tidspunktet for registrering af beløbet i modtagelsessystemet lægges til grund ved fastsættelsen af det tidspunkt, hvorfra renten tilskrives.
Stk. 10.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan beslutte, at behandling af lønindeholdte beløb, herunder deres anvendelse til dækning af fordringer omfattet af afgørelsen om lønindeholdelse, først skal ske, når der er gået et af restanceinddrivelsesmyndigheden fastsat antal dage fra lønindeholdelsen.
Stk. 11.
Reglerne i kildeskattelovens §§ 43-46, 48, 48 A, 49, 51, 56, 57, 68-70 og 73 A, afsnit VIII og §§ 83-86 og i opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og straf m.v. vedrørende indeholdelse af A-skat finder tilsvarende anvendelse for beløb, der er indeholdt eller opkrævet i henhold til denne paragraf.
Stk. 12.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved lønindeholdelse, herunder om fastsættelsen af indeholdelsesprocenten og om betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, og om fradrag af pensionsindbetalinger til fastsættelse af den del af A-indkomsten, som maksimalt kan indeholdes, jf. stk. 3, og om behandlingen af skyldnerens indsigelser mod lønindeholdelsen. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der i visse typer af A-indkomst alene skal kunne ske lønindeholdelse i begrænset omfang, om sammenhængen mellem indkomsten og indeholdelsesprocenten og om opgørelsen af de indeholdte beløb.
Stk. 13.
Beløbsgrænser, der fastsættes i medfør af stk. 12, reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding. De årlige reguleringer offentliggøres af skatteministeren.