Frekvensloven § 21
§ 21
Overdragelse af tilladelser kan ske uden forudgående godkendelse, jf. dog stk. 3-5. Overdragelse af tilladelser kan ske i form af fuldstændig overdragelse, overdragelse af dele af frekvensbånd omfattet af en tilladelse eller af dele af en tilladelses geografiske anvendelsesområde. Tilladelser kan i samme omfang tilbageleveres til Digitaliseringsstyrelsen.Stk. 2.
En tilladelsesindehaver skal underrette Digitaliseringsstyrelsen, straks efter at en aftale om overdragelse er indgået. Disse oplysninger offentliggøres af Digitaliseringsstyrelsen.Stk. 3.
Digitaliseringsstyrelsen kan fastsætte regler om, at en tilladelsesindehavers planer om hel eller delvis udlejning af tilladelser og overdragelse efter stk. 1 samt eventuelle oplysninger, som måtte blive fastlagt af Europa-Kommissionen i en gennemførelsesretsakt, skal meddeles Digitaliseringsstyrelsen, og at disse oplysninger offentliggøres af Digitaliseringsstyrelsen.Stk. 4.
Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at overdragelse eller tilbagelevering af dele af tilladelser udstedt efter auktion, jf. § 10, eller offentligt udbud, jf. § 11, kun kan ske efter Digitaliseringsstyrelsens forudgående godkendelse.Stk. 5.
Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke finder anvendelse på tilladelser til at anvende radiofrekvenser afsat til radio- eller tv-formål, jf. § 35, stk. 1.