Folkeskoleloven § 57 g
§ 57 g
Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med, at kommunalbestyrelsen påser, at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i behandlings- og specialundervisningstilbud og i specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem overholder kravene til undervisningen og har den fornødne kvalitet efter § 22 b og regler udstedt i medfør heraf.Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan som led i tilsyn efter stk. 1 pålægge kommunalbestyrelsen at bringe undervisningen i overensstemmelse med kravene til undervisningen og sikre den fornødne kvalitet, jf. § 22 b og regler udstedt i medfør heraf. Børne- og undervisningsministeren fastsætter en rimelig frist herfor.Stk. 3.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke opfylder pålæg efter stk. 2, kan børne- og undervisningsministeren give kommunalbestyrelsen påbud om ikke at benytte behandlings- og specialundervisningstilbuddet eller specialundervisningstilbuddet på børne- og ungehjemmet.