Firmapensionskasseloven § 66 g
§ 66 g
Videregiver en firmapensionskasse oplysninger om firmapensionskassen, og er oplysningerne kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde firmapensionskassen at offentliggøre berigtigende oplysninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
- 1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende og
- 2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for pensionskassens medlemmer, øvrige kreditorer eller den finansielle stabilitet generelt.
Stk. 2.
Berigtiger firmapensionskassen ikke oplysningerne i overensstemmelse med Finanstilsynets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet meddelt efter stk. 1.