Firmapensionskasseloven § 41

  1. § 41
    For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 40, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.
  2. Stk. 2.
    Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder nuværende eller fremtidige medlemmer, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede økonomiske beslutninger skal i det mindste vedrøre
    1. 1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,
    2. 2) ledelsens forvaltning af pensionskassens ressourcer og
    3. 3) fordeling af pensionskassens ressourcer.
  3. Stk. 3.
    Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugere, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.