Firmapensionskasseloven § 26

  1. § 26
    Pensionskassens bestyrelse skal antage en ansvarshavende aktuar, der skal varetage de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser. Stillingen som ansvarshavende aktuar kan ikke forenes med stillingen som medlem af direktionen i pensionskassen eller som medlem af bestyrelsen.
  2. Stk. 2.
    Når pensionskassen antager en ny ansvarshavende aktuar, skal bestyrelsen og den tidligere ansvarshavende aktuar senest 1 måned efter skiftet af ansvarshavende aktuar sende hver sin redegørelse til Finanstilsynet om baggrunden for skiftet.
  3. Stk. 3.
    Den ansvarshavende aktuar skal påse, at pensionskassen overholder sit tekniske grundlag m.v. Aktuaren skal i denne forbindelse gennemgå det aktuarmæssige indhold i pensionskassens aktiviteter og materiale i øvrigt og påse, at det tekniske grundlag m.v., jf. § 13, til enhver tid er i overensstemmelse med de i § 17, stk. 1-3, nævnte krav.
  4. Stk. 4.
    Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette enhver tilsidesættelse af de i stk. 3 nævnte forhold til Finanstilsynet. Aktuaren har ret til af bestyrelsen og direktionen at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af pensionskassens økonomiske stilling.
  5. Stk. 5.
    Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet.
  6. Stk. 6.
    Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 2-5 nævnte forhold, herunder om de krav, en person skal opfylde for at kunne blive antaget som ansvarshavende aktuar.