Familieretshusloven § 33
§ 33
Indleder Familieretshuset en sag efter § 24, beskikker Familieretshuset en advokat for parterne.
Stk. 2.
Familieretshuset kan efter ansøgning beskikke en advokat for en part, der har et helt særligt behov for advokatbistand under behandlingen af en § 7-sag, hvis parten opfylder de økonomiske betingelser for fri proces efter § 325 i retsplejeloven.
Stk. 3.
Der gælder samme regler om salær og godtgørelse for udlæg til en advokat, der er beskikket efter stk. 1 og 2, som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 31 i retsplejeloven.