EUDP-loven § 16
§ 16
Bestyrelsens afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Klager over retlige spørgsmål i forbindelse med bestyrelsens afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven kan indbringes for Energiklagenævnet. En afgørelse kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.
Stk. 3.
Klage efter stk. 2 skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Stk. 4.
Søgsmål til prøvelse af en afgørelse truffet af Energiklagenævnet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen altid fra bekendtgørelsen.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om Energiklagenævnets sammensætning ved behandling af klager efter stk. 2.
Stk. 7.
Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.