Erhvervelsesloven § 6
§ 6
Ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om erhvervelse af fast ejendom på anden måde end nævnt i § 2 skal erhververen, såfremt han ikke har bopæl i Danmark eller afgiver erklæring på tro og love om, at han tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år, forevise tilladelse fra justitsministeren til at erhverve adkomst på ejendommen. De i § 1, stk. 2, nævnte selskaber og institutioner m.m. skal forevise tilladelse fra justitsministeren til at erhverve adkomst på ejendommen. Hvis justitsministerens tilladelse ikke forevises, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i § 15, jfr. § 16, i lov nr. 111 af 31. marts 1926 om tinglysning erhververen en frist til at fremskaffe tilladelsen.
Stk. 2.
Anmeldes dokumentet til tinglysning efter udløbet af den i § 3 omhandlede frist, afvises dokumentet, medmindre det samtidig oplyses, at ansøgning rettidigt er indsendt til justitsministeren, i hvilket tilfælde der fastsættes frist i overensstemmelse med stk. 1.