Elsikkerhedsloven § 18
§ 18
Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde brug af elektriske anlæg og elektriske installationer, der ikke overholder regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, eller sikkerhedskravet i § 3.
Stk. 2.
Overtrædes et forbud efter stk. 1, kan Sikkerhedsstyrelsen lade elforsyningen til det pågældende anlæg eller den pågældende installation afbryde for ejers eller brugers regning. Sikkerhedsstyrelsen kan give påbud til den, der driver et elektrisk anlæg til distribution af elektrisk energi, om at foretage afbrydelse af elforsyningen, hvis forbud efter stk. 1 overtrædes.
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen kan kræve omkostninger til afbrydelse af elforsyningen refunderet af den, der har fået meddelt forbud efter stk. 1.