Ecodesignproduktloven § 19

  1. § 19
    Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, ecodesignforordningen og dertilhørende delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter eller markedsovervågningsforordningen, skal foregå digitalt, jf. dog stk. 3 og 4.
  2. Stk. 2.
    Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og lign., jf. dog stk. 3 og 4.
  3. Stk. 3.
    Klima-, energi- og forsyningsministerens fastsættelse af regler efter stk. 1 og 2 om forhold, som er omfattet af regler fastsat i medfør af § 9, stk. 5, skal ske efter forhandling med erhvervsministeren. Klima-, energi- og forsyningsministerens fastsættelse af regler efter stk. 1 og 2 om forhold, som er omfattet af regler fastsat i medfør af § 2, skal ske efter forhandling med miljøministeren.
  4. Stk. 4.
    Miljøministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation ved udpegning af bemyndigede organer, jf. § 4, stk. 1, og om forhold, som er omfattet af regler, som ministeren har fastsat i medfør af § 4, stk. 2, § 6, stk. 4, og § 20, stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og lign.
  5. Stk. 5.
    En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.