Ecodesignproduktloven § 4
§ 4
Klima-, energi- og forsyningsministeren og miljøministeren kan udpege private og offentlige virksomheder og offentlige myndigheder til at gennemføre overensstemmelsesvurderingsopgaver som bemyndiget organ i henhold til ecodesignforordningens kapitel IX.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren og miljøministeren kan fastsætte regler om udpegning, herunder om akkreditering, jf. stk. 1, om kontrol med bemyndigede organer og om, hvilke opgaver det bemyndigede organ skal udføre.