Domæneloven § 34
§ 34
Når administrators administration ophører, tages virksomheden under likvidation eller konkursbehandling. Selskabslovens §§ 219, 221-224 og 233-235 finder anvendelse, jf. dog stk. 2-7.
Stk. 2.
Likvidation af administratorvirksomheden kan ikke afsluttes, såfremt der verserer retssager mod virksomheden.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen udpeger en eller flere likvidatorer.
Stk. 4.
Det afsluttende likvidationsregnskab, jf. selskabslovens § 224, skal indsendes til Erhvervsstyrelsen. Regnskabet skal være offentligt tilgængeligt hos Erhvervsstyrelsen.
Stk. 5.
Den del af administratorvirksomhedens egenkapital, der blev indskudt i virksomheden i forbindelse med etableringen af virksomheden, skal tilgå indskyderne inden opgørelsen af likvidationsprovenuet.
Stk. 6.
Likvidationsprovenuet fordeles af erhvervs- og vækstministeren til formål, der tilgodeser internetudviklingen i samfundet. Det afsluttende likvidationsregnskab skal indeholde en liste med angivelse af, hvem der modtager udbetalinger i forbindelse med den afsluttende likvidation, med angivelse af beløbets størrelse og til hvilke konkrete formål.
Stk. 7.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler for forholdene for administrators ophør, jf. stk. 1, vedrørende udløb af tilladelser for administratorer, som administrerer flere internetdomæner, der særligt tildeles Danmark.