Dødsboskatteloven §§ 58-65

1. § 58

   Reglerne i dette kapitel finder anvendelse, når afdøde efterlader sig en ægtefælle, som afdøde ikke var separeret fra ved dødsfaldet, og når
   1. 1) ægtefællernes hidtidige fællesbo og skilsmissesæreje udleveres til den længstlevende ægtefælle til uskiftet bo,
   2. 2) dødsboet efter førstafdøde udleveres til den længstlevende ægtefælle i medfør af § 22 i lov om skifte af dødsboer,
   3. 3) dødsboet efter førstafdøde udleveres til den længstlevende ægtefælle i medfør af § 34 i lov om skifte af dødsboer, eller
   4. 4) den længstlevende ægtefælle i øvrigt er eneste legale arving efter førstafdøde.

2. Stk. 2.

   Reglerne i dette kapitel finder endvidere anvendelse, når et påbegyndt egentligt skifte omfattet af denne lovs afsnit II afsluttes ved, at boet efter førstafdøde overtages af den længstlevende ægtefælle til uskiftet bo, eller ved, at den længstlevende ægtefælle overtager hele boet i medfør af arvelovens § 11, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis der før en overtagelse til uskiftet bo er skiftet med en eller flere livsarvinger efter førstafdøde. Er der sket beskatning af afdødes indkomst i mellemperioden efter §§ 13-16, ophæves sådan beskatning. Eventuelle beløb, der er indbetalt af boet efter § 15, stk. 4, tilbagebetales til den længstlevende ægtefælle. Eventuelle beløb, der er indbetalt af boet efter § 15, stk. 4, tilbagebetales til den længstlevende ægtefælle. Eventuelle beløb, som er udbetalt til boet efter § 15, stk. 5, genopkræves hos den længstlevende ægtefælle.

3. Stk. 3.

   Når afdøde efterlader sig såvel delingsformue, herunder skilsmissesæreje, som fuldstændigt særeje, anses ægtefællernes hidtidige delingsformue og skilsmissesæreje for ét bo (fællesboet) og afdødes hidtidige fuldstændige særeje for ét bo (særboet). Hvis såvel fællesboet som særboet overtages af den længstlevende ægtefælle efter stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., gælder dog reglerne i dette kapitel, idet afdøde i så fald kun anses for at efterlade sig ét bo. Hvis et af boerne overtages af den længstlevende ægtefælle efter stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., mens det andet sluttes ved boudlæg i medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer, gælder reglerne i dette kapitel, jf. dog § 80. Hvis fællesboet overtages af den længstlevende ægtefælle efter stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., mens særboet skiftes, gælder reglerne i dette kapitel med de ændringer, der følger af §§ 67-70.

4. Stk. 4.

   I det omfang udlevering efter stk. 1 omfatter aktiver og passiver, der hidrører fra førstafdødes fuldstændige særeje, anses disse ved anvendelsen af reglerne i denne lov som hidrørende fra førstafdødes andel af ægtefællernes hidtidige delingsformue.

5. Stk. 5.

   Når dødsboet efter førstafdøde udleveres til den længstlevende ægtefælle efter stk. 1, nr. 4, kan den længstlevende ægtefælle uanset stk. 1 vælge, at beskatning skal ske efter afsnit II. Erklæring om, at den længstlevende ægtefælle ønsker beskatning efter afsnit II, skal afgives samtidig med indgivelsen af en opgørelse over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen.

1. § 59

   Den længstlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver og passiver, der har tilhørt afdøde. Ved beskatningen af den længstlevende ægtefælle anses aktiver og passiver, der før dødsfaldet tilhørte afdøde, for erhvervet af den længstlevende ægtefælle på de tidspunkter, til de beløb og under de omstændigheder, hvorved de i sin tid er erhvervet af afdøde. Er der i afdødes ejertid sket skattemæssigt relevante ændringer i et aktivs eller passivs status hos ejeren, overtages aktivet eller passivet af den længstlevende ægtefælle med hensyntagen til sådanne ændringer.

2. Stk. 2.

   Den længstlevende ægtefælle kan uanset stk. 1 vælge ikke at indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til:
   1. 1) Afdødes forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven.
   2. 2) Afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.

3. Stk. 3.

   Erklæring om, at den længstlevende ægtefælle efter stk. 2 ikke ønsker at indtræde i afdødes skattemæssige stilling, skal afgives over for told- og skatteforvaltningen, senest samtidig med at en formueoversigt som nævnt i arvelovens § 22 eller en opgørelse over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen indgives til skifteretten.

4. Stk. 4.

   Hvis afdøde ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret drev en erhvervsvirksomhed, indtræder den længstlevende ægtefælle med virkning fra begyndelsen af dødsåret i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til virksomheden.

5. Stk. 5.

   Underskud i den førstafdøde ægtefælles indkomst i årene forud for dødsåret og for dødsåret kan overføres til fradrag i den længstlevende ægtefælles indkomst efter de regler, der ville have været gældende for førstafdøde.

1. § 60

   Den længstlevende ægtefælles indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, medmindre andet følger af stk. 2 eller § 61.

2. Stk. 2.

   Indkomst i mellemperioden, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved indkomstopgørelsen for den af ægtefællerne, der har drevet eller i overvejende grad har drevet virksomheden. Indkomst i dødsåret, der vedrører en virksomhed som nævnt i § 59, stk. 4, opgøres for begge ægtefæller under ét for hele dødsåret. Hvis ægtefællerne for dødsåret var forskudsregistreret med anvendelse af reglerne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, om medarbejdende ægtefælle, overføres et beløb fra den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden, til den anden ægtefælle. Beløbet udgør 1/12 af det forskudsregistrerede beløb for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket. Indkomsten fordeles forholdsmæssigt mellem ægtefællerne.

1. § 61

   Ved den længstlevende ægtefælles overtagelse af fast ejendom gælder kursgevinstlovens § 22, stk. 4.

1. § 62

   Afdødes indkomst i mellemperioden beskattes hos den længstlevende ægtefælle. Den længstlevende ægtefælle beskattes dog ikke af indkomst, som afdøde har valgt beskattet efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F.

2. Stk. 2.

   Afdødes indkomst i mellemperioden opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. dog stk. 3-6, § 59, stk. 4, og § 60, stk. 2.

3. Stk. 3.

   Afdødes beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J og særligt befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 4, beregnes på grundlag af de faktiske indkomster i mellemperioden efter de regler, der ville have været gældende, hvis dødsfaldet ikke var indtruffet.

4. Stk. 4.

   I afdødes indkomst for mellemperioden indgår etableringskontoindskud inklusive tillæg efter etableringskontolovens § 11, stk. 1, som den længstlevende ægtefælle ikke ønsker at overtage, jf. § 59, stk. 2, nr. 2.

5. Stk. 5.

   Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb inden udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (bagudforskudt indkomstår), og dødsfaldet er sket efter udløbet af det forskudte indkomstår, men inden udgangen af det pågældende kalenderår, forstås såvel dødsåret som mellemperioden ved anvendelsen af reglerne i dette kapitel uanset § 96, stk. 2 og 3, som perioden fra slutningen af det sidst afsluttede indkomstår til og med dødsdagen.

6. Stk. 6.

   Underskud i den længstlevende ægtefælles indkomst i det indkomstår, hvori førstafdøde er afgået ved døden og i årene forud herfor kan overføres til fradrag i førstafdødes indkomst i mellemperioden efter de regler, der ville have været gældende, dersom dødsfaldet ikke var indtruffet.

1. § 63

   Ved beregning af den længstlevende ægtefælles indkomstskatter for det indkomstår, hvori dødsfaldet er sket, foretages dels en skatteansættelse af afdødes indkomst og dels en skatteansættelse af den længstlevende ægtefælles indkomst. Der beregnes indkomstskat på grundlag af hver af de to ansættelser, idet den kommunale indkomstskat og kirkeskatten, for så vidt angår afdødes skatteansættelse, beregnes med de procenter, der gjaldt for afdøde, og for så vidt angår den længstlevende ægtefælles skatteansættelse, beregnes med de procenter, der gælder for den længstlevende ægtefælle. Den længstlevende ægtefælle svarer herefter skal med summen af de beregnede skattebeløb.

2. Stk. 2.

   Personskattelovens § 14, stk. 1, om omregning til helårsindkomst m.v. finder anvendelse ved beregningen af indkomstskat vedrørende afdødes indkomst. Afdødes kapitalindkomst i mellemperioden indgår dog i helårsindkomsten uden omregning. Har den ene ægtefælle negativ kapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved opgørelsen af beregningsgrundlagene efter personskattelovens §§ 6, 7 og 7 a.

3. Stk. 3.

   Skatteværdien af uudnyttet personfradrag hos en af ægtefællerne kan benyttes til nedsættelse af den anden ægtefælles skatter.

4. Stk. 4.

   Ved beregningen af skat efter personskattelovens § 5, nr. 2, i dødsåret finder personskattelovens § 7, stk. 5, anvendelse, jf. dog stk. 9. Ved beregningen af skat efter personskattelovens § 5, nr. 3, i dødsåret kan uudnyttede fradrag hos en af ægtefællerne overføres til forhøjelse af den anden ægtefælles fradrag efter personskattelovens § 7 a, stk. 3 og 6.

5. Stk. 5.

   Ved beregning af nedslag efter personskattelovens § 11 i dødsåret finder personskattelovens § 11, stk. 3 og 4, anvendelse, jf. dog stk. 9.

6. Stk. 6.

   Ved beregning af kompensation efter personskattelovens § 26 i dødsåret finder personskattelovens § 26, stk. 4-6 og 8, anvendelse, jf. dog stk. 9.

7. Stk. 7.

   Uudnyttede fradrag som nævnt i stk. 3-6 vedrørende afdøde udgøres af afdødes uudnyttede fradrag ved beregning af helårsskatten. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt indkomstår), og dødsfaldet finder sted den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, svarer de uudnyttede fradrag som nævnt i stk. 3-6 til afdødes uudnyttede fradrag ved beregningen af helårsskatten for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

8. Stk. 8.

   Hvis aktieindkomsten i dødsåret for en af ægtefællerne er lavere end det i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet.

9. Stk. 9.

   Stk. 2, 3. pkt., og stk. 3-8 finder ikke anvendelse, hvis ægtefællerne ikke var samlevende ved dødsfaldet, eller hvis den længstlevende ægtefælle er samlevende med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

1. § 64

   Afdødes resterende virksomhedsskat kan overføres til den længstlevende ægtefælle efter § 10, stk. 4, i virksomhedsskatteloven. Afdødes resterende konjunkturudligningsskat kan overføres til den længstlevende ægtefælle efter § 22 b, stk. 6, i virksomhedsskatteloven.

2. Stk. 2.

   Afdødes negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5, kan, i det omfang den ikke har kunnet modregnes i afdødes slutskat for årene forud for dødsåret eller i slutskatten vedrørende afdødes mellemperiode, overføres til modregning i den længstlevende ægtefælles skat.

3. Stk. 3.

   Foreløbige indkomstskattebeløb, der er betalt af en af ægtefællerne inden dødsfaldet, godskrives den længstlevende ægtefælle. Skat vedrørende indkomst i dødsåret, som afdøde har valgt beskattet efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F, bliver dog endelig ved dødsfaldet.

4. Stk. 4.

   Når dødsboet efter førstafdøde er udleveret til den længstlevende ægtefælle i medfør af § 22 i lov om skifte af dødsboer, jf. § 58, stk. 1, nr. 2, tilfalder overskydende skat for dødsåret og tidligere indkomstår ægtefællen uden om dødsboet.

1. § 65

   I tilfælde, hvor der efter aktieavancebeskatningslovens § 39 er ydet henstand med betaling af skatter beregnet efter aktieavancebeskatningslovens § 38, og i tilfælde, hvor der efter kursgevinstlovens § 38 er ydet henstand med betaling af skatter beregnet efter kursgevinstlovens § 37, kan den længstlevende ægtefælle indtræde i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.