CO2-kvoteloven § 11

  1. § 11
    Overholder en driftsleder, luftfartsoperatør eller søfartsoperatør ikke sin returneringspligt efter § 10, stk. 1, pålægger klima-, energi- og forsyningsministeren operatøren at betale en afgift til statskassen svarende til 100 euro for hvert udledt ton CO₂-ækvivalent, der ikke er blevet returneret.
  2. Stk. 2.
    Afgiften efter stk. 1 indeksreguleres i henhold til udviklingen af det europæiske forbrugerprisindeks med basisår 2012.
  3. Stk. 3.
    Afgiften efter stk. 1 forfalder til betaling senest 14 dage efter påkrav. Betales det skyldige beløb ikke rettidigt, forrentes beløbet i overensstemmelse med rentelovens § 5, stk. 1 og 2, dog mindst med 100 kr.
  4. Stk. 4.
    Afgiftsbetalingen efter stk. 1 fritager ikke operatøren for forpligtelsen til at returnere kvoter i fuldt omfang, jf. § 10.
  5. Stk. 5.
    Operatøren hæfter for betaling af afgift efter stk. 1. Er operatøren ikke ejer af aktivet, der er kilden til drivhusgasudledningen, hæfter ejeren solidarisk med operatøren for afgiftens betaling.