Chokoladeafgiftsloven § 7
§ 7
I virksomheder, der er registreret som oplagshaver efter § 4, opgøres den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode på grundlag af tilgangen til virksomheden i perioden af varer, som er tilført virksomheden efter § 5, uden at afgiften er berigtiget.
Stk. 2.
Virksomheder, hvis salg af afgiftspligtige varer uden berigtigelse af afgift udgør mere end halvdelen af det samlede salg af afgiftspligtige varer beregnet efter engrosværdien, kan af told- og skatteforvaltningen få tilladelse til at opgøre den afgiftspligtige vægt efter reglerne i § 6. Tilladelsen er betinget af, at virksomhedens lokaler kan godkendes af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3.
For en virksomhed, der er registreret som oplagshaver efter § 3, stk. 6, opgøres den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode som den mængde varer, som virksomheden i perioden har solgt her til landet ved fjernsalg.