Brændstofforbrugsafgiftsloven §§ 1-3c

  1. § 1
    Der svares afgift, herunder tillæg til statskassen efter denne lov, af følgende biler, hvis bilen skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer:
    1. 1) Personbiler, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet.
    2. 2) Varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.
  2. Der svares ikke afgift af biler, der registreres på grænsenummerplader eller prøvemærker.
  3. Stk. 2.
    Der svares ikke afgift af biler, der registreres på grænsenummerplader eller prøvemærker.
  4. Stk. 3.
    Til og med den 31. december 2021 omfatter afgiftspligten efter stk. 1 ikke biler, der alene anvender brændselsceller som drivmiddel.
  1. § 2
    Bilens brændstofforbrug efter Rådets direktiv 80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers brændstofforbrug eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer omregnes til kilometer pr. liter og afrundes til en decimal. For biler, hvor CO₂-udledningen er fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), jf. bilag XXI til Kommissionens forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008, anvendes denne. For biler, hvis brændstofforbrug er fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer, jf. bilag XXI til Kommissionens forordning nr. 1151/2017 af 1. juni 2017, omregnes brændstofforbruget til kilometer pr. liter, ganges med 1,21 og afrundes til en decimal.
  1. § 3
    Af alle afgiftspligtige biler betales afgift af bilens brændstofforbrug, jf. §§ 2 og 4, udtrykt som kilometer pr. liter som anmeldt til Trafikstyrelsen eller som fremlagt ved syn hos en synsvirksomhed med henblik på første registrering senest den 30. juni 2021. Afgiften svares med de nedenfor under A eller B anførte beløb.
  2. Stk. 2.
    Såfremt der ikke foreligger anmeldelse om en benzindreven bils brændstofforbrug, fastsættes dette i liter pr. 100 km, jf. § 2, som summen af et fast element på 3 l pr. 100 km og et variabelt element, der beregnes som 0,5 pct. af bilens egenvægt i kilogram. Er bilen dieseldreven, fastsættes forbruget i liter pr. 100 km ved at reducere forbruget beregnet efter 1. pkt. med 12,5 pct. Ved en bils egenvægt forstås vægten af bilen med tilbehør, som bilen normalt medfører. Vægten af driftsmidler, herunder brændstof, smøreolie og kølevand, og fører medregnes ikke. 1.-4. pkt. finder ikke anvendelse for biler, der omfattes af stk. 9.
  3. Stk. 3.
    Af natur- og biogasdrevne biler betales afgift som af dieseldrevne biler, jf. stk. 1, litra B. Foreligger der oplysninger om bilens forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer, omregnes dette forbrug til antal kilometer pr. liter diesel. Omregningen fra bilens forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer til dieselforbrug målt i liter pr. 100 km foretages ved at dividere det oplyste forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer med en fast faktor på 0,00907. Foreligger der ikke oplysning om bilens forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer, betales afgift efter den i stk. 2, 2. pkt., foretagne omregning.
  4. Stk. 4.
    Af eldrevne biler registreret første gang den 17. december 2020 eller tidligere betales afgift som af benzindrevne biler, jf. stk. 1, litra A. Foreligger der oplysning om bilens forbrug af Wh pr. kilometer, omregnes dette forbrug til antal kilometer pr. liter benzin. Omregningen fra energiforbrug målt i Wh pr. kilometer til benzinforbrug målt i liter pr. 100 km foretages ved at dividere det oplyste energiforbrug målt i Wh pr. kilometer med en fast faktor på 91,25. Foreligger der ikke oplysning om energiforbruget målt i Wh pr. kilometer, fastsættes energiforbruget i liter benzin pr. 100 km som summen af et fast element på 0,1 l pr. 100 km og et variabelt element udtrykt i liter benzin pr. 100 km, der beregnes som 0,1 pct. af bilens egenvægt i kilogram.
  5. Stk. 5.
    Af biler, der drives af el i kombination med benzin og er registreret første gang den 17. december 2020 eller tidligere, og hvor opladning kan ske ved hjælp af en ekstern strømforsyning, betales afgift som af benzindrevne biler, jf. stk. 1, litra A. Foreligger der oplysning om bilens energiforbrug målt i Wh pr. kilometer og benzinforbrug målt i liter pr. 100 km, foretages en omregning til et samlet benzinforbrug målt i liter pr. 100 km. Ved denne omregning beregnes energiforbruget målt i Wh pr. kilometer til benzinforbrug målt i liter pr. 100 km ved at dividere det oplyste energiforbrug målt i Wh pr. kilometer med en fast faktor på 91,25. Foreligger der ikke oplysning om bilens energiforbrug målt i Wh pr. kilometer og benzinforbrug pr. kilometer, betales afgift efter den i stk. 2, 1. pkt., foretagne omregning.
  6. Stk. 6.
    Af biler, der drives af el i kombination med diesel og er registreret første gang den 17. december 2020 eller tidligere, og hvor opladning kan ske ved hjælp af en ekstern strømforsyning, betales afgift som af benzindrevne biler, jf. stk. 1, litra A. Foreligger der oplysning om bilens energiforbrug målt i Wh pr. kilometer og dieselforbrug målt i liter pr. kilometer, foretages en omregning til et samlet benzinforbrug målt i liter pr. 100 km. Ved denne omregning beregnes energiforbruget målt i Wh pr. kilometer til benzinforbrug målt i liter pr. 100 km ved at dividere det oplyste energiforbrug målt i Wh pr. 100 km med en fast faktor på 91,25. Bilens dieselforbrug målt i liter pr. 100 km omregnes til benzinforbrug målt i liter pr. 100 km ved at gange med bilens dieselforbrug målt i liter pr. 100 km med en fast faktor på 1,092. Foreligger der ikke oplysning om bilens energiforbrug målt i Wh pr. kilometer og bilens dieselforbrug pr. kilometer, betales afgift efter den i stk. 2, 1. pkt., foretagne omregning.
  7. Stk. 7.
    Af biler, der drives af el i kombination med natur- og biogas og er registreret første gang den 17. december 2020 eller tidligere, og hvor opladning kan ske ved hjælp af en ekstern strømforsyning, betales afgift som af benzindrevne biler, jf. stk. 1, litra A. Foreligger der oplysning om bilens energiforbrug målt i Wh pr. kilometer og bilens forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer, foretages en omregning til et samlet benzinforbrug målt i liter pr. 100 km. Ved denne omregning beregnes energiforbruget målt i Wh pr. kilometer til benzinforbrug målt i liter pr. 100 km ved at dividere det oplyste energiforbrug målt i Wh pr. kilometer med en fast faktor på 91,25. Bilens forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer omregnes til benzinforbrug målt i liter pr. 100 km ved at dividere det målte forbrug af natur- og biogas i kubikmeter pr. kilometer med en fast faktor på 0,00831. Foreligger der ikke oplysning om bilens energiforbrug målt i Wh pr. kilometer og bilens forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer, betales afgift efter den i stk. 2, 1. pkt., foretagne omregning.
  8. Stk. 8.
    Af brændselscelledrevne biler der er registreret første gang den 17. december 2020 eller tidligere, betales afgift som af benzindrevne biler, jf. stk. 1, litra A. Foreligger der oplysning om bilens forbrug af Wh pr. kilometer, omregnes forbruget til antal kilometer pr. liter benzin. Omregningen fra energiforbrug målt i Wh pr. kilometer til benzinforbrug målt i liter pr. 100 km foretages ved at dividere det oplyste energiforbrug målt i Wh pr. kilometer med en fast faktor på 91,25. Foreligger der ikke oplysning om energiforbruget målt i Wh pr. kilometer fastsættes energiforbruget i liter benzin pr. 100 km som summen af et fast element på 0,1 l pr. 100 km og et variabelt element udtrykt i liter benzin pr. 100 km, der beregnes som 0,1 pct. af bilens egenvægt i kilogram.
  9. Stk. 9.
    For diesel- og benzindrevne biler med en køreklar vægt på over 2.585 kg, hvor der ikke foreligger oplysning om et brændstofforbrug i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, fastsættes brændstofforbruget som summen af et fast element og et variabelt element, der beregnes som 0,2 pct. af den del af bilens køreklare vægt i kilogram, der overstiger 2.585 kg. For dieseldrevne biler, der mindst opfylder emissionsnorm Euro 6, udgør det faste element 6,4 l pr. 100 km. For dieseldrevne biler, der opfylder emissionsnorm Euro 5, men ikke emissionsnorm Euro 6, udgør det faste element 7,4 l pr. 100 km, og for dieseldrevne biler, der ikke som minimum opfylder emissionsnorm Euro 5, udgør det faste element 9,0 l pr. 100 km. For benzindrevne biler beregnes forbruget som for dieseldrevne biler efter 1.-3. pkt., og forbruget forhøjes herefter med 10 pct.
  10. Stk. 10.
    Af biler, der ikke omfattes af stk. 1-9, betales afgift som af dieseldrevne biler efter den i stk. 2, 2. pkt., foretagne omregning.
  11. Stk. 11.
    De i stk. 1 under A angivne beløb for forbrugsafgift og de under B angivne beløb for forbrugsafgift og udligningsafgift opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere, jf. dog stk. 12 og 13.
  12. Stk. 12.
    Den 15. februar 2021 forhøjes de i stk. 1 under B angivne beløb for udligningsafgift med 20,7 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringen, afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for udligningsafgift i stk. 1 under B opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 15. februar 2021 eller senere.
  13. Stk. 13.
    For kalenderåret 2022 forhøjes de beløb, der er angivet i stk. 1 under A og B for forbrugsafgift med 3,0 pct. For kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 36,9 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for forbrugsafgift i stk. 1 under A og B opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.
  1. § 3 a
    For varebiler som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2, betales et tillæg for privat anvendelse og for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse efter § 2 a i vægtafgiftsloven.
  1. § 3 b
    For dieseldrevne person- og varebiler som nævnt i § 1, stk. 1, betales et tillæg på 1.000 kr. om året, hvis partikeludslippet enten ikke er målt eller er målt til mere end 5 mg pr. kilometer ved typegodkendelse i henhold til Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emission fra motorkøretøjer eller i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.
  2. Stk. 2.
    Der betales ikke tillæg efter stk. 1 for en bil, hvis bilen efterfølgende er monteret med et godkendt partikelfilter. Kontrollen af, at det eftermonterede partikelfilter er godkendt og virker, foretages af en synsvirksomhed. Færdselsstyrelsen fastsætter regler om godkendelse af disse partikelfiltre til eftermontering og om den kontrol, synsvirksomheden skal foretage. Pligten til at betale tillægget bortfalder fra det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen modtager en anmeldelse fra synsvirksomheden om, at det eftermonterede partikelfilter er godkendt og virker.
  1. § 3 c
    Af afgiftspligtige biler, der er registreret første gang den 1. juli 2021 eller senere, betales afgift af bilens CO₂-udledning, jf. §§ 2 og 4, udtrykt som gram CO2 udledt pr. kilometer. Afgiften svares med de nedenfor under A anførte beløb.
  2. Stk. 2.
    For benzin- og dieseldrevne biler med en køreklar vægt på over 2.585 kg, hvor der ikke foreligger oplysninger om CO₂-udledning fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), jf. bilag XXI til Kommissionens forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008, fastsættes CO₂-udledningen ved at multiplicere det efter § 3, stk. 9, beregnede brændstofforbrug udtrykt i liter pr. 100 km med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler.
  3. Stk. 3.
    For kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO₂-baseret afgift med 3,0 pct. For kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO₂-baseret afgift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO₂-baseret afgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO₂-baseret afgift med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO₂-baseret afgift med 36,9 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for CO₂-baseret afgift i stk. 1 under A opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.