Bekæmpelsesmiddelafgiftsloven § 24
§ 24
I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget efter § 14. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet, anmelde sig som registreret varemodtager hos told- og skatteforvaltningen. Anmeldelsen er gældende for 5 år.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte registrerede varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive afgiftsbetalingen for plantebeskyttelsesmidler og den afgiftspligtige værdi for biocider m.v., som virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.
Stk. 3.
For andre varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i § 9, stk. 2-4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.
Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen kan pålæggeregistrerede varemodtagere, der gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes modtagelse.
Stk. 5.
Bestemmelserne i § 17, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.