Børne- og ungeydelsesloven § 8
§ 8
Skatteministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte regler om, at institutioner, der har løbende kontakt med børn under 18 år, skal give meddelelse til Udbetaling Danmark, hvis et barn udebliver i en periode og udeblivelsen kan skyldes, at barnet ikke længere opholder sig her i landet.
Stk. 2.
Udbetaling Danmark skal anmode barnets forældre om en erklæring om, hvor barnet opholder sig, og om årsagen til et eventuelt udlandsophold, hvis Udbetaling Danmark modtager meddelelse efter regler fastsat i medfør af stk. 1 eller på anden måde får oplysninger, hvorefter der kan opstå tvivl om, hvorvidt betingelserne om barnets ophold her i landet, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, vil være opfyldt ved begyndelsen af det følgende kvartal, jf. § 3. Modtages erklæringen ikke inden for 14 dage efter Udbetaling Danmarks anmodning herom, træffes afgørelse om, hvorvidt barnet kan anses for at have ophold her i landet, på det foreliggende grundlag.