Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 67
§ 67
Autorisation som optiker meddeles den, der har bestået dansk optikereksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Ansøgning om autorisation som optiker skal indgives til Styrelsen for Patientsikkerhed inden den 1. juli 2014.
Stk. 2.
Ret til at betegne sig som optiker har kun den, der har autorisation som optiker eller optometrist, jf. § 68.
Stk. 3.
Ret til at udøve optikervirksomhed har kun den, der har autorisation som optiker, jf. dog stk. 6 og § 68, stk. 5.
Stk. 4.
Optikervirksomhed omfatter synsbestemmelse med henblik på tilpasning, kontrol og udlevering af briller og andre individuelt udformede synshjælpemidler, dog ikke kontaktlinser, jf. § 68.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som optiker, jf. stk. 4, og om afgrænsning heraf.
Stk. 6.
Lægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 3-5.