AUB-loven § 22
§ 22
Beløb til dækning af de ordninger, der administreres af institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller efter lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, udbetales månedsvis af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til disse skoler.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og om revision og afgivelse af regnskab for institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller efter lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser vedrørende de i stk. 1, nævnte udgifter, jf. dog stk. 3, 5. pkt.
Stk. 3.
Undervisningsministeriet dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udgifter til befordringstilskud, værktøj, værnemidler og lignende samt tilskud til de faglige udvalgs udgifter til svendeprøve for skolepraktikelever samt mobilitetsfremmende ydelser, jf. § 13, herunder administrationsudgifter. Undervisningsministeriet dækker endvidere Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udgifter til skoleydelse til elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 t, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsender et budget til Undervisningsministeriet over de forventede udgifter til ordningerne. Udbetalingen til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sker forskudsvis én gang i kvartalet med en efterfølgende årlig regulering på grundlag af et regnskab for det pågældende år. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse aflægger regnskab for disse udgifter til Undervisningsministeriet som en del af skolernes årsregnskab.