Arveloven §§ 54-58

  1. § 54
    Arven skal båndlægges i en forvaltningsafdeling, der er godkendt af justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil.
  2. Stk. 2.
    Hvis arvingen samtykker, kan arven med tilladelse fra justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil, båndlægges på anden måde, navnlig i fast ejendom.
  3. Stk. 3.
    Justitsministeren fastsætter regler om anbringelse af myndiges båndlagte midler.
  1. § 55
    Når arven er båndlagt, kan arvingen ikke råde over arven i levende live. Arvingen kan dog hæve renter og indtægter.
  2. Stk. 2.
    I den båndlagte kapital kan der, så længe arvingen lever, ikke søges fyldestgørelse af arvingens kreditorer. Det samme gælder uhævede renter og indtægter indtil 6 måneder efter forfaldsdagen.
  3. Stk. 3.
    Skal arvingen betale erstatning eller godtgørelse i anledning af en skade, som den pågældende forsætligt eller uagtsomt har forvoldt på person eller ting, kan det ved dom bestemmes, at båndlæggelsen ikke skal hindre, at beløbet betales af de båndlagte midler.
  1. § 56
    Justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil, kan tillade, at båndlagt arv frigives, når
    1. 1) det er en velfærdssag for arvingen,
    2. 2) arven er af ringe værdi eller
    3. 3) det er åbenbart, at båndlæggelsen ikke længere tjener et rimeligt formål.
  1. § 57
    Indeholder testamentet bestemmelser om udbetaling af den båndlagte arv til et bestemt tidspunkt eller ved bestemte begivenheders indtræden, foretages udbetalingen af forvaltningsafdelingen. Afhænger det derimod af et skøn, om testamentets betingelser er opfyldt, kan udbetaling kun ske efter bestemmelse af justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil.
  1. § 58
    Båndlagt arv er skilsmissesæreje. Den båndlagte arv bliver dog fuldstændigt særeje ved arvingens ægtefælles død. Arvingen og dennes ægtefælle kan ved ægtepagt bestemme, at arven skal være fuldstændigt særeje.
  2. Stk. 2.
    Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når en båndlæggelse ophører som følge af, at
    1. 1) livsarvingen fylder 25 år, jf. § 53, stk. 1,
    2. 2) der sker fritagelse i medfør af § 53, stk. 2,
    3. 3) arven frigives i medfør af § 56 eller
    4. 4) arven udbetales i medfør af § 57.
  3. Stk. 3.
    Stk. 1 og 2 kan fraviges ved testamente.