Lov om apoteksvirksomhed § 4

  1. § 4
    Lægemiddelstyrelsen træffer bestemmelse om oprettelse, nedlæggelse og flytning af apoteker, herunder apoteker, der alene driver apoteksvirksomhed online, under inddragelse af hensyn til, at der bør opnås en rimelig let og sikkerhedsmæssigt forsvarlig adgang til lægemidler til rimelige priser og samfundsmæssige omkostninger, og at det enkelte apotek bør få mulighed for at opnå et rimelig tilfredsstillende driftsøkonomisk resultat.
  2. Stk. 2.
    Apotekeren skal i forbindelse med oprettelsen underrette Lægemiddelstyrelsen om beliggenheden af lokaler, hvorfra der drives apoteksvirksomhed, inden for en af Lægemiddelstyrelsen fastsat frist.
  3. Stk. 3.
    Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om veterinærafdelinger af apoteker, herunder om bemandingen af disse.
  4. Stk. 4.
    Et apotek kan nedlægges, hvis
    1. 1) apotekerbevillingen udløber, bortfalder eller tilbagekaldes, jf. §§ 22 og 24-26,
    2. 2) apotekeren samtykker i nedlæggelsen, eller
    3. 3) apotekeren tilbydes bevilling til et andet apotek inden for samme område, jf. bilag A.
  5. Stk. 5.
    Et apotek, der drives af en apoteker i henhold til § 15, stk. 2, kan endvidere nedlægges, hvis væsentlige strukturmæssige hensyn taler for det, og der er forløbet mindst 5 år, fra apotekeren fik tildelt bevillingen.