Ægtefælleskifteloven § 65
§ 65
En ægtefælle kan under et privat skifte af et fællesbo eller sameje om flere særejeaktiver anmode om skifterettens bistand til sagens oplysning, herunder ved
- 1) at pålægge modparten og enhver anden at give møde og afgive forklaring for skifteretten og fremlægge dokumenter og
- 2) at udmelde en sagkyndig til at foretage vurdering, jf. §§ 74-77.
Stk. 2.
Skifteretten kan afvise en anmodning efter stk. 1, nr. 1, hvis bistanden har et sådant omfang eller en sådan karakter, at boet bør behandles under et skifte efter § 1.