Vurderingsloven § 33 A

1. § 33 A

   For ejendomme, hvor der er anmodet om vurdering efter ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6, ansættes efter stk. 3 en særskilt ejendomsværdi for den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren, og efter stk. 4 en særskilt ejendomsværdi for den resterende del af ejendommen. De nævnte særskilte ansættelser kan tilsammen afvige fra den ejendomsværdi, der ansættes for den samlede ejendom.

2. Stk. 2.

   For ejendomme, hvor der er anmodet om vurdering efter ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 7 og 8, ansættes efter stk. 3 en særskilt ejendomsværdi for hver enkelt af de lejligheder m.v., der tjener til bolig for en ejer af ejendommen, og efter stk. 4 en særskilt ejendomsværdi for den resterende del af ejendommen. Reglen i stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

3. Stk. 3.

   Den særskilte ansættelse af ejendomsværdi som nævnt i stk. 1 og 2 for den del af en ejendom, som tjener til bolig for en ejer, foretages, som om den pågældende bolig var tinglyst som en selvstændig ejerlejlighed. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om vurderingen.

4. Stk. 4.

   Den særskilte ansættelse af ejendomsværdi som nævnt i stk. 1 og 2 for den del af en ejendom, som ikke tjener til bolig for en ejer, foretages, som om den pågældende del af ejendommen var en selvstændig fast ejendom. Ved vurderingen i henhold til 1. pkt. er vurderingsterminen 1. oktober i det år, hvori vurderingen foretages. Ejendommens tilstand pr. vurderingsterminen ved senest forudgående almindelige vurdering lægges til grund. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om vurderingen.

5. Stk. 5.

   Ved anmodning om vurdering efter stk. 1 eller 2 betales et gebyr på et grundbeløb på 900 kr. (2010-niveau) for hver enkelt særskilte ansættelse. Det samme gælder, hvis der som følge af ændret benyttelse af ejendommen eller ændrede ejerforhold for ejendommen senere er behov for ny vurdering efter stk. 1 eller 2. Beløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.