Varmeforsyningsloven § 4
§ 4
Kommunalbestyrelsen godkender projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at godkendelse i henhold til stk. 1 i særlige tilfælde meddeles af klima-, energi- og forsyningsministeren eller forudsætter klima-, energi- og forsyningsministerens samtykke.
Stk. 3.
Producenter og leverandører af ledningsbunden energi samt varmeforbrugere skal efter anmodning meddele klima-, energi- og forsyningsministeren og kommunalbestyrelsen de oplysninger, der findes nødvendige for varmeforsyningsplanlægningen.