Varemærkeloven § 60
§ 60
Patent- og Varemærkestyrelsen skal i overensstemmelse med Madridprotokollens artikel 4 b på forlangende notere, at en international registrering erstatter en dansk registrering, såfremt
- 1) Danmark er designeret enten oprindelig eller senere,
- 2) de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af den danske registrering, også er omfattet af designeringen af Danmark og
- 3) Danmark er designeret senere end ansøgningsdatoen for den danske registrering.
Stk. 2.
En erstatning af en dansk varemærkeregistrering med en designering af Danmark i medfør af Madridprotokollens artikel 4 b har kun retsvirkning, for så vidt angår de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af både den internationale og den danske registrering.
Stk. 3.
Patent- og Varemærkestyrelsen giver Det Internationale Bureau meddelelse om notering efter stk. 1.