Varelagerloven
Lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v.

Kapitel I Varelagre

§ 1
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan næringsdrivende personer, dødsboer samt selskaber og foreninger vælge at opgøre deres varelagre på grundlag af:
1. 1) dagsprisen ved regnskabsårets slutning eller
2. 2) indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende (fakturaprisen) eller
3. 3) fremstillingsprisen, såfremt varen er fremstillet i egen virksomhed.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af varelagerets værdi i henhold til stk. 1 kan den skattepligtige ikke medregne afgift, der ved opgørelsen af hans afgiftstilsvar efter loven om almindelig omsætningsafgift kan fradrages som indgående afgift.
Stk. 3.
Den skattepligtige kan for hver enkelt varegruppe inden for varelageret vælge frit mellem de i stk. 1 nævnte opgørelsesmåder.
Stk. 4.
I det beløb, der er opgjort efter bestemmelserne i stk. 1-3, kan der i de enkelte indkomstår foretages et nedslag, som højst kan udgøre følgende procentdel af beløbet:
Stk. 5.
Nedskrivning efter stk. 4 kan foretages for de lagre af varer, råstoffer, hel- eller halvfærdige produkter, emballage samt hjælpevarer i produktionsvirksomheder, herunder brændsel, der hører til virksomheden ved regnskabsårets slutning.

Indkomstår Pct. 1993 23 1994 20 1995 16 1996 12 1997 8 1998 og derefter 0.

§ 2
Det beløb, hvormed varelageret nedskrives efter § 1, stk. 4, skal oplyses i regnskabet eller i selvangivelsen.
Stk. 2.
Den værdiansættelse af varelageret, der er anvendt ved slutningen af et regnskabsår, skal benyttes ved værdiansættelsen af det samme varelager ved begyndelsen af det efterfølgende regnskabsår.

§ 3
Når skat eller indkomst af udenlandsk virksomhed er omfattet af en overenskomst, der er indgået med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, til undgåelse af dobbeltbeskatning eller er omfattet af ligningslovens § 33, begrænses adgangen til nedskrivning efter § 1, stk. 4. Begrænsningen gælder, når der efter nedskrivning på udenlandske virksomheders varelagre eller varelagre tilknyttet virksomhed på Færøerne eller i Grønland er et underskud, der kan fradrages i den skattepligtige indkomst her i landet. Nedskrivningerne nedsættes med et beløb svarende til underskuddet, dog højst med det beløb, hvormed nedskrivningerne overstiger virksomhedens tilsvarende nedskrivninger ved udgangen af det foregående indkomstår.

§ 4
Ophører en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning til udlandet, kan der ikke i ophørsåret foretages varelagernedskrivning. Dette gælder dog ikke i det omfang, varelageret er tilknyttet virksomhed, af hvis indkomst den pågældende vil være skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, medmindre der i stedet indtræder skattepligt efter kildeskattelovens § 1. Med ophør af fuld skattepligt her til landet sidestilles, at en person i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende.

§ 6
Det er en forudsætning for anvendelsen af reglerne i kapitel I og II, at den skattepligtiges regnskab er aflagt efter de regler, der gælder for ordentlig forretningsførelse.

§ 7
En skattepligtig kan ændre den selvangivne opgørelsesmåde for varelagre m.v. efter § 1, stk. 1. Den skattepligtige skal indgive meddelelse om ændringen til told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen.
Stk. 2.
Ændring af den selvangivne opgørelsesmåde efter udløbet af fristen i stk. 1 kræver tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. Skatterådet kan fastsætte nærmere regler for told- og skatteforvaltningens udøvelse af kompetencen efter 1. pkt.

§ 8
§ 14, nr. 4, i lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten ophæves med virkning fra og med skatteåret 1968-69.