Vandforsyningsloven § 56 a
§ 56 a
Materialer, som skal bruges i nye installationer eller i forbindelse med reparationsarbejde eller genopbygning i eksisterende installationer med henblik på indvinding, behandling, lagring eller distribution af drikkevand, og som kommer i kontakt med drikkevand, må ikke
- 1) direkte eller indirekte bringe beskyttelsen af menneskers sundhed i fare,
- 2) påvirke vandets farve, lugt eller smag negativt,
- 3) forøge den mikrobielle vækst eller
- 4) medføre afsmitning af forurenende stoffer til vandet på niveauer, som er højere end nødvendigt i forhold til det tiltænkte formål med materialet.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til hygiejne for materialer, som kommer i kontakt med drikkevand, jf. stk. 1.