Værgemålsloven § 22
§ 22
Familieretshusets afgørelse efter § 5 eller §§ 7-10 kan inden fire uger efter, at der er givet meddelelse om afgørelsen, indbringes for retten.
Stk. 2.
Anmodning om indbringelse for retten kan fremsættes af de samme, som kan fremsætte anmodning om værgemål, jf. § 16, stk. 1. Anmodningen indgives til Familieretshuset, der oversender sagen til retten.
Stk. 3.
Anmodning om prøvelse af Familieretshusets afgørelse om værgemål har ikke opsættende virkning, medmindre retten bestemmer andet.