Værdipapirhandelsloven § 4 c
§ 4 c
Udstederen kan i forbindelse med udstedelsen af en obligation udpege en eller flere repræsentanter, der opfylder betingelserne i § 4 b, stk. 2, nr. 1 og 2, til at varetage samtlige obligationsejeres interesser.Stk. 2.
Obligationsejerne kan i overensstemmelse med vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale udpege eller udskifte en eller flere repræsentanter, der opfylder betingelserne i § 4 b, stk. 2, nr. 1 og 2, til at varetage samtlige obligationsejeres interesser.Stk. 3.
Repræsentantens rettigheder og forpligtelser i henhold til denne lov gælder for en obligationsudstedelse fra det tidspunkt, hvor repræsentanten er registreret for den konkrete obligationsudstedelse, jf. § 4 b, stk. 2.Stk. 4.
Udpegning af repræsentanten skal fremgå af vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale.Stk. 5.
Udpegningen er tillige bindende for en indehavers konkursbo, kreditorer, herunder udlægshavere, og senere erhververe af obligationen.