Vægtafgiftsloven § 10
§ 10
Afgiften påhviler den, i hvis navn køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret (godkendt). Såfremt køretøjet er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiften dem begge.
Stk. 2.
Er køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse overgået til anden ejer (bruger), uden at dette er anmeldt til Køretøjsregisteret, påhviler afgiften tillige den nye ejer (bruger).
Stk. 3.
Ved afbetalingssælgers tilbagetagelse af køretøjet påhviler afgiften for den afgiftsperiode, i hvilken tilbagetagelsen har fundet sted, tillige afbetalingssælgeren.
Stk. 4.
Såfremt det dokumenteres, at køretøjet senest den 15. i måneden før afgiftsperiodens begyndelse er overgået til anden ejer (bruger), påhviler afgiften alene den nye ejer (bruger), selv om ejer (bruger)skiftet ikke er anmeldt til Køretøjsregisteret.
Stk. 5.
Har anmeldelse til Køretøjsregisteret medført uberettiget registrering af et køretøj i en andens navn end anmelderens, påhviler afgiften anmelderen.
Stk. 6.
Hvis et køretøj i strid med lov om registrering af køretøjer ikke er registreret i Køretøjsregisteret, påhviler afgiften den, der har pligt til at lade køretøjet registrere.