Undergrundsloven § 30
§ 30
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan helt eller delvis tilbagekalde en tilladelse efter denne lov
- 1) såfremt de i denne lov eller de i medfør af loven fastsatte bestemmelser, vilkår eller påbud ikke overholdes,
- 2) såfremt der i en ansøgning om tilladelse er givet urigtige eller vildledende oplysninger,
- 3) såfremt rettighedshaveren tages under rekonstruktionsbehandling eller erklæres konkurs.
Stk. 2.
Kan forholdet afhjælpes af rettighedshaveren, kan tilbagekaldelse i henhold til stk. 1, nr. 1, først ske efter, at klima-, energi- og forsyningsministeren har givet påbud om inden en nærmere fastsat frist at afhjælpe forholdet, og påbudet ikke er efterkommet.