Undergrundsloven § 23 o
§ 23 o
Efter lukning af en CO₂-lagringslokalitet i medfør af § 23 k, stk. 2, nr. 1 og 2, overdrages alle juridiske forpligtelser vedrørende lagringslokaliteten til klima-, energi- og forsyningsministeren på dennes initiativ eller efter anmodning fra rettighedshaveren, hvis alle de følgende betingelser er opfyldt:
- 1) Alle tilgængelige oplysninger peger i retning af, at den lagrede CO₂ vil forblive fuldstændigt og permanent indesluttet.
- 2) Et tidsrum på ikke mindre end 20 år efter tidspunktet for lukning af CO₂-lagringslokaliteten er passeret, medmindre rettighedshaveren kan godtgøre, at kriteriet efter nr. 1 er opfyldt inden udløbet af den pågældende periode.
- 3) Betalingsforpligtelsen efter § 23 r er opfyldt.
- 4) CO₂-lagringslokaliteten er forseglet, og injektionsanlæggene er fjernet.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler for overdragelse af ansvar for CO₂-lagringslokaliteter efter stk. 1 og om, hvilken dokumentation der skal foreligge, før ansvarsoverdragelse kan anses for at have fundet sted.