Udlodningsloven § 17
§ 17
Kulturministeriet fordeler 75,3 mio. kr. til hestevæddeløbssporten.
Stk. 2.
Midlerne til hestevæddeløbssporten påvirkes ikke af størrelsen på udlodningsbeløbet.
Stk. 3.
Kulturministeren fordeler beløbet, jf. stk. 1, i 5 år efter lovens ikrafttræden. Herefter reduceres beløbet med 20 pct. årligt begyndende fra det sjette år efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
Senest 5 år efter lovens ikrafttræden fastsætter kulturministeren den fremtidige støtte til breddeidrætten inden for dansk hestevæddeløbssport.
Stk. 5.
Kulturministeren kan fastsætte regler om støtten til hestevæddeløbssporten, herunder bestemmelser om, hvortil udlodningsmidlerne fordeles og udlodningsmidlernes anvendelse, og regnskabs- og tilsynsbestemmelser.