Udligningsloven § 16 a
§ 16 a
Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til grænsenære kommuner i Syddanmark og Øresundsregionen. Tilskudsrammen udgør 100 mio. kr. og reguleres en gang årligt fra og med 2021 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.
Stk. 2.
Tilskud efter stk. 1 fordeles med 25 mio. kr. til Aabenraa Kommune, 25 mio. kr. til Københavns Kommune, 9 mio. kr. til Tønder Kommune, 17 mio. kr. til Sønderborg Kommune, 10 mio. kr. til Tårnby Kommune, 4 mio. kr. til Glostrup Kommune og 10 mio. kr. til Helsingør Kommune.